Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash
   
Gode resultater med Invisalign

Mine patienter siger, at det vil de også have gjort - fortsættelse af artikel fra magasinet PLASTIQUE om "Usynlig tandretning - med gennemsigtige skinner"

Det tog ikke Karina Iversen Sørensen mange sekunder at beslutte sig, da hun først hørte om en ny form for tandretning, uden synlige togskinner på tænderne. Den 25-årige klinikassistent havde i nogle år gået og været ked af sine skæve fortænder, men alligevel ikke helt nok til, at hun ville gennemgå et halvt år med "sølvsmil."
"Jeg var ked af det kosmetiske ved mine tænder. Jeg havde lidt overbid og de forreste fortænder var skæve. Men jeg havde ikke lyst til at gå med togskinner. Da Helen Torkashvand [specialist i tandretning] fortalte om de gennemsigtige bidskinner, der kunne rette tænderne uden at det kunne ses, vidste jeg, at det skulle jeg bare have gjort."

Jeg glemte, jeg havde dem i

Karina slog til med det samme. Få dage efter satte special-tandlægen tandretningen i gang. Tog aftryk af Karinas tænder og sendte den til det laboratorium i Sydamerika, der fremstiller de gennemsigtige skinner. Computeren her regnede ud, at Karina skulle bruge 16 skinner til at rette sine tænder i over-munden og 10 til at rette tænderne i undermunden.

Det svarer til en behandling, der strækker sig over 32 uger for over-munden og tyve uger for undermunden og koster 42.000 kr. Det lange forløb afskrækkede ikke Karina og prisen var hun også villig til at betale. Men hun kunne dog ikke undgå at blive lidt trykket ved situationen, da skinnerne kom med posten og hun første gang puttede dem i munden.
"Jeg tænkte: åh nej, hvad har jeg sagt ja til. Det strammede så meget på mine tænder. Men så gik der fem-ti minutter og derefter mærkede jeg det ikke. Jeg glemte fuldstændig, at jeg havde dem i."

Og der har faktisk ingen gener været under forløbet, lyder det fra Karina. Lige når hun skiftede skinner, strammede det lidt. Og den første uge fornemmede hun en anelse trangere plads i munden. Blandt andet når hun skulle siges. Men efter kort tid var det en vanesag, ligesom det var en vanesag at have den lille opbevaringsboks med i tasken, hver gang hun gik ud. Så hun havde et sted at lægge bidskinnerne, når hun skulle spise.
Det har føltes meget naturligt at have dem på, forklarer hun. Det har på intet tidspunkt været pinligt. Og der har kun været positive reaktioner.

"Ingen kan se, jeg har dem i. Det er kun de nærmeste, min familie og mine venner, der kan se, der er sket en forandring. Men når patienterne har fået at vide, at jeg har fået rettet tænder på den måde, er der rigtig mange, der har sagt, at det vil de også have gjort."

Karinas fortænder var begyndt at
rokere og blive skæve. Det har 16
skinner i klar plastik fået rettet op på.
Print